Byd velkommen til den nye Focus Touch

Glæd dig til den nye Focus Touch

 

I maj måned blev den helt nye Focus Touch P10 lanceret. Den nye skærm har en række nye features, som forbedrer brugeroplevelsen og giver endnu flere anvendelsesmuligheder.

Focus Touch P10 er en professionel touch-skærm i stort format, som er velegnet til mange funktioner på kontoret, i mødelokalet eller i butikken. Displayet styres med fingrene på skærmen, så P10 giver mulighed for interaktion med jeres kunder og kolleger.

En revolutionerende skærm

De nye skærme er produceret af Samsung, som er garant for god kvalitet. Som noget helt nyt har skærmen 10-punkts Premium Touch, hvilket betyder, at flere kan arbejde på skærmen samtidig. Det er en stor fordel, hvis kollegaer skal arbejde sammen om en opgave direkte på skærmen.

Mulighed for videokonference

Den nye skærm er udstyret med kraftfulde, indbyggede højttalere og kamera med mikrofon, hvilket gør eksterne enheder unødvendige. Derudover åbner de nye funktioner op for at bruge skærmen til videokonferencer.

Valgfrihed og lækkert design

P10 har et lækkert og elegant design, som vil klæde de fleste lokaler. Der er total valgfrihed i forhold til den mini-PC, der tilsluttes. På den måde kolliderer den nye skærm ikke med de præferencer og indkøbsaftaler, I som virksomhed allerede har. Den unikke 2-års ”nul hardwarefejl”-garanti giver jer optimal sikkerhed.

Hvis du er interesseret i at høre mere om de mange muligheder Focus Touch P10 tilbyder, så er du meget velkommen til at lave en aftale med din lokale konsulent fra EXAKT Erhverv, som kan vejlede og rådgive i forhold til muligheder og anvendelse.